Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
Galleri
SPONSORER


U-18 Piger: Drama i Hald Ege Hallen

05.11.2012

Hald Ege-Ravnstrup KFUM – Brønderslev FH: 24-24

2 røde kort og scoring efter tid - spændingen er intakt i puljen.                                             

Forud for kampen mod Brønderslev, havde vi været ude og se dem. Så også denne gang, vidste vi hvor vi skulle sætte ind. Aftalerne var derfor på plads, og alle kendte sine opgaver.

Det skulle vise sig at blive en særdeles spændende kamp. Brønderslev havde også forberedt sig rigtigt godt, og der blev kæmpet intenst fra start. Det bliver Ravnstrup, som bringer sig i front, og udbygger til 2-0. Brønderslev kommer hurtigt tilbage med hurtigt indspil til stregen og et enkelt langskud fra venstre back. Det bølger meget frem og tilbage, men vi må sige at vores angrebsspil fungerer rigtigt godt, dog brænder vi fælt på flere 100% chancer. Heldigvis tager Thea fra i den anden ende. Således følges vi ad til pausestilling 13-13. Mere spændende kan det ikke blive.

I pausen aftaler vi at holde fast i konceptet, koncentrere os mere i afslutningerne og i det hele taget bare holde fokus på opgaven. Vi kommer foran 14-13 – Brønderslev udligner og sådan fortsætter det til 16-16. Her tager vi for alvor fat i forsvaret, og Thea hiver flere gode redninger frem. I samme periode har Linea rigtigt godt gang i skudarmen og sætter ind med flere gode scoringer. De andre piger gør det samme, og vi bringer os i front med 20-16. Det ser aldeles fornuftigt ud på dette tidspunkt, og Brønderslev er ved at falde lidt sammen.

Men vi er slet ikke vant til at føre så meget, og vi har da slet ikke for vane at vinde med så mange mål, så ligesom i de 4 foregående kampe, skal der åbenbart en vanvittig spænding ind i kampene. Brønderslev kommer simpelthen tilbage, og udligner til 22-22 med ca. 6 minutter igen. Der er lagt op til en nervepirrende afslutning (som sædvanlig fristes jeg til at skrive). Og det bliver det. Med 45 sekunder tilbage, scorer Lærke til føring 24-23. Brønderslev har nu bolden, og spiller rigtigt hurtigt op. Line vig fremtvinger et frikast til Brønderslev. Tiden går, og det ser ud til at løbe ud i sandet for dem. Men i kampens døende sekunder får de tilkendt endnu et 3 meter kast. Tiden løber ud, og der opstår en del tumult, idet 2 spillere ligger og roder rundt i feltet. Det resulterer i et rødt kort til modstandernes Anne Nørkjær, som angiveligt skulle have slået ud efter en Hald Ege-Ravnstrup spiller. Men tiden er altså gået, og den sidste 3-meter skal jo tages. Vi er 5 på banen + målmand (vi har desværre en spiller siddende ude med en 2 minutter). Brønderslev sender en spiller ind for at kaste, og vi tager opstilling på stregen, alle med armene i vejret. Desværre lykkes det Brønderslev at spille bolden gennem vores forsvar og ind i kassen bag ved Thea til udligning 24-24. Super ærgerligt, jeg mener klart vi spillede bedst i dagens kamp, og Brønderslev ”stjal” det ene point – ikke helt fortjent. I frustration/ærgrelse over dette, ”kom” undertegnede til at sparke lidt på en stol, og måtte efterfølgende indkassere et rødt kort for hændelsen. Så en alt i alt en rigtig træls afslutning på en eller fin eftermiddag i hallen.  

Det ene point bringer os op på totalt 4. Vi er lige nøjagtigt kravlet op over nedrykningsstregen med samme point som Bjerringbro. Men da vi er bedre indbyrdes med dem, er det altså os der indtager 4 pladsen i puljen. Det er en vanvittig spændende pulje, og alt kan stadig ske.

Nu vender turneringen, og vi skal møde de 5 hold i puljen igen. Næste kamp er:

 

Lørdag den 10. november 2012 kl. 14:45

Brønderslev FH – Hald Ege-Ravnstrup KFUM

I Brønderslevhallen, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev.

 

Sammel familie, venner og alt der kan huje, trutte og spille, og kom med os. Vi har brug for alt den opbakning der overhovedet kan trampes sammen. Vi skal til gengæld nok stå for underholdningen J

Målscorer:

Nina Klausen: 9 (4)

Linea Lund: 5

Mette Døssing: 5

Lærke G. Jørgensen: 3

Ida Valentin: 2 

Indlæg skrevet af Michael Valentin (holdleder)



Nyhedsarkiv
Generalforsamling 2024
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 kl....
Generalforsamling 2023
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling tirsdag den 18. april 2023 kl....
Senior gymnastik - Tilmelding til nyt hold 2023/2024 er åben.
Her kan du nemt tilmelde dig senior gymnastik onsdag fra kl. 10.00 - 11.00 i Hald...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    Ravnstrupvej 35    8800 Viborg    Tlf. 8664 7368    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT