Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Gym & hop
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
SPONSORER


Hald Ege MTB for Børn & Unge

 

BØRN OG UNGE KAN OGSÅ GI´ DEN GAS I SKOVEN

 

Hald Ege-Ravnstrup KFUMS mountainbikeafdeling i Hald Ege udfordrer piger og drenge i skolealderen, der godt kan lide at cykle og lege. Vi cykler i skoven og på teknikbanen ved skolen. Øver drop og hop, opkørsler, nedkørsler, sving og masser af balance. Vi leger fangeleg, fartleg, kaster med små bolde og alle mulige andre sjove aktiviteter. Vi tager dig også med til børneløb, hvis du har lyst til at dyste mod andre.

 

Træning for børn og unge foregår:

Onsdag (medio marts til oktober/efterårsferien) fra 17.00-18.30.

Børn 7 år - 12 år & Unge 13-17 år.

 

Om vinteren kører vi tur ca. en gang om ugen med de større børn og en gang om måneden med de mindre børn. Se info på vores Facebook forum eller i vores nyhedsmail, som udkommer ad hoc.

 

Vi deltager desuden i børneløb mm. Træningen er opdelt efter niveau og alder. Der er ca. 50 børn og unge, som trænes af DGI-uddannede instruktører.

 

Pris: 350,- for en sæson.

 

Sjov motion, fedt samvær!

MTB er sjov motion og hyggeligt socialt samvær i den fantastiske natur omkring Viborg. Der er fokus på både den tekniske træning, leg, balance, motion og sociale relationer. Træningen tilpasses efter niveau.

 

Vil du prøve?

Tag din cykel med, spænd cykelhjelmen godt og mød op ved Klubhuset i Hald Ege Idrætscenter onsdag kl. 17.00. En rigtig mountainbike er en fordel, når du skal køre i skoven, men andre cykler kan også bruges. Børnetræningen åbner i øvrigt op for at forældrene kan udnytte tiden til selv at motionere, mens børnene er i skoven eller på teknikbanen under træningen.

 

Ligeledes vil der være såvel mulighed som behov for at forældre assisterer under børnenes træning – det er en både sjov, lærerig og underholdende form for samvær med børnene.

 

Du kan låne en cykel

Har du ikke en MTB, har du mulighed for at låne en et par gange indtil du selv får anskaffet en.

 

Kontakt:

Cheftræner for B&U

 


Tilmeld dig her
Ny aktivitet / MAS - Massere af sport
I samarbejde med KFUMs idrætsforbund har vi startet en ny aktivitet op i foreningen...
Generalforsamling 2025
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling onsdag den 23. april 2025 kl....
Æresmedlem udnævnt på årets generalforsamling
På årets generalforsamling blev Ernst Nørgaard udnævnt til æresmedlem i Hald Ege-Ravnstrup...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT