Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
Galleri
SPONSORER


Virklund sejrede i stor Ravnstrup KFUM U-18 skuffelse

08.11.2015

Det var et splittet Ravnstrup hold, der efter 50 min. intens fight måtte se sig slået af et velspillende Virklund hold.

Det var et ellers oplagt Ravnstrup mandskab, der et kvarter inden kampstart, for første gang, var at se til opvarmning på banen. Efter en solid gang løb frem og tilbage, og med to veloplagte målmænd parat lignede Ravnstrup KFUM et hold, som ville give sig fuldt ud fra første fløjt. Dette var desværre ikke tilfældet. Virklunds særdeles kompakte 5-1 forsvar kom som en stor overraskelse og var en ordentlig mundfuld for det uforberedte U-18 mandskab. 4 hurtige Virklund mål på 2 min. satte en klar standard for kampen. Ravnstrup KFUM drengene havde gennem hele kampen problemer med at trække de nødvendige frikast i forsvaret, hvilket ikke var noget problem i den modsatte ende. Efter en grov opsang i pausen af, den fysiske træner, Daniel Degn var det et optimistisk Ravnstrup hold, som gik på banen til 2. Halvleg, men kampen for drengene blev ikke nemmere tværtimod. På banen løb to dommere, som gennem hele kampen havde svært ved at finde en passende linje i forhold til U-18 håndbold. De var ikke en kampafgørende faktor, men noget som frustrerede drengene fra Ravnstrup, som i forvejen havde det svært denne torsdag aften. Efter det sidste fløj med en stilling på 31-22 måtte de lokale helte fra Ravnstrup skuffet forlade banen i det, som må betegnes som værende en kollektiv offday.

”Vi kommer rigtig skidt fra start. De tordner lige igennem vores forsvar og personligt føler jeg ikke selv, at jeg får fat i noget inde i målet. Efter 7 min.  kommer vi dog på 5-5, men de kommer så hurtigt foran 12-6 igen efter godt og vel 15 min. Vi løber ikke retur, hvilket vi bliver straffet på. Vi skal arbejde meget på vores attitude, ellers kan det blive rigtig grimt de næste par kampe, hvor vi har Hauge-Thorning både ude og hjemme. Derudover får vi kun lavet 3-4 frikast i 1. halvleg og det er bare ikke godt nok.” Udtaler målmand og anfører Thomas Glintborg til vores reporter umilddelbart efter kampen.

Ravnstrups målscorere: Frederik Lange 7, Gustav Lange 7, Emil Jørgensen 3, Mads Ziegler 3, Oskar Kristensen 2.

Match-Winner blev Emil Jørgensen, som vandt den store ære af at skrive dette kampreferat.

/kampreferat fra torsdag d. 5. november



Nyhedsarkiv
Generalforsamling 2024
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 kl....
Generalforsamling 2023
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling tirsdag den 18. april 2023 kl....
Senior gymnastik - Tilmelding til nyt hold 2023/2024 er åben.
Her kan du nemt tilmelde dig senior gymnastik onsdag fra kl. 10.00 - 11.00 i Hald...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    Ravnstrupvej 35    8800 Viborg    Tlf. 8664 7368    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT