Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Bordtennis
Idræt på tværs
Fitness Dance
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Badminton
Floorball
Vennerne
Galleri
SPONSORER


U-18 Piger: Kollektivt kollaps i Rækker Mølle

11.01.2013

Rækker Mølle KFUM - Hald Ege-Ravnstrup KFUM: 24 - 16

Målscorer:

Lærke G. Jørgensen: 5

Sabrine Berner: 2

Line Vig: 2

Nina Klausen: 2 (1)

Ida Valentin: 2

Heidi Kabel: 1

 

Det gjorde ondt i Rækker Mølle, både på det fysiske og det mentale plan. 

Vi startede nervøst, men det gjorde Rækker Mølle også, så vi fulgtes pænt ad fra kampens start. Flot var det ikke, og spillet var langt under vanligt niveau, heldigvis også for Rækker Mølle. Men efter 10 minutter begyndte Rækker Mølle at få styr på os, og deres spil begyndte at flyde efter deres koncept. De var meget stærke i stregspillet, og det var da også derfra de lavede mange af deres mål. Vi havde egentligt hurtigt styr på stregen, men de havde altså flere kombinationer at vælge imellem, og vi var bagefter hele tiden.

Efter ca. 12 minutter, måtte vi desværre bære Mette fra banen med et forvreddet knæ. Det betød, at vi måtte lave lidt om i taktikken, og trække mere på de resterende bagspillere. Vi hænger på indtil 25 minutter, hvor den står 11-9. Vi scorer ikke mere i første halvleg, og den ender 13-9.

Rækker Mølle spiller hårdt - altså inden for den ramme dommerne har sat. De går virkeligt til stålet, og det sætter naturligt også sit præg på kampen. Her er vi lige knapt så kontante. Faktisk spiller vi hele kampen uden at få en eneste advarsel eller udvisning. Jeg siger ikke at pigerne skal være "onde", men vi er nødt til at tage hårdere fat mod den slags hold, ellers bliver vi altså tromlet ned, som det skete i aftes.

Rækker Mølle trækker 2 x 2 minutter i kampen. De 2 perioder er vi desværre heller ikke i stand til at udnytte. Efter min bedste overbevisning slap de nådigt med kun 2 x 2 minutter, men det er principielt ligegyldigt, når vi alligevel ikke formår at udnytte overtallet.

Vi laver aftaler i pausen, om hvorledes vi skal vende tingene, og opgaven er egentligt lige til. Aftalerne omkring opdækning af stregen er på plads. Aftalerne omkring angrebs gennembrud er på plads. Aftalerne om opspil er på plads og aftalerne om kontraløbene er på plads - det burde ikke kunne gå galt.

Men intet vil lykkes. Vi laver et ocean af tekniske fejl. Nervøsiteten og usikkerheden breder sig stille og roligt, og vi må erkende at vi bliver mere og mere modløse efterhånden som kampen skrider frem. Så begynder man at lave de klassiske fejl, som at bære spillet op selv, glemme aftalerne o.s.v. Så vil det ende galt, og det gjorde det da også. Først efter 14 minutter i 2 halvleg, scorer vi igen. Altså 45 minutters håndbold til at lave 10 mål - det er jo bare ikke nok til at vinde .....

Rækker Mølle vinder 24-16.

Man kan med rette sige, at der var tale om et kollektivt kollaps - det var simpelthen alle, uden undtagelse, som var langt langt under niveau. Vi skal hjem i træningslokalet og arbejde med pigerne, så vi kan blive stærkere mentalt. Alting går jo godt i medgang, men vi er nødt til at have noget modstandskraft i modgang. Men vi kan godt, det har vi vist tidligere.

Allerede på Lørdag går det løs igen. På hjemmebane tager vi imod VIF Mors. Vi håber virkeligt at rigtigt mange vil komme og hjælpe os tilbage på sporet.

 

Lørdag den 12. januar 2012 kl. 14.00

Hald Ege-Ravnstrup KFUM - VIF Mors

i Hald Ege Hallen

 

 



Nyhedsarkiv
09.01.2019
Nytårskur for frivillige træner og ledere
Traditionen tro vil vi gerne takke alle vores frivillige trænere og ledere i foreningen....
30.04.2019
Generalforsamling 2019
Generalforsamling i KFUM. Der startes med spisning kl. 18.00 Dagsorden følger...
Opvisningshåndboldkamp mellem ligaherrene BSV og Skjern i Hald Ege
I anledning af  indvielsen af det nye Hald Ege Idrætscenter og i anledning af KFUMs...
Kom og prøv floorball torsdag aften
Er du til fart, sved på panden og hyggeligt samvær, så er floorball måske lige noget...
Juleafslutning til idræt på tværs
Juleafslutning hos idræt på tværs onsdag den 28. november med fint besøg. Rigtig...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    Ravnstrupvej 35    8800 Viborg    Tlf. 8664 7368    info@ravnstrupkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT