Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
Galleri
MTB for børn
Hold og træningstider
Udvalg
Kontingent
Tilmelding
SPONSORER


Hold - hvor skal du køre med?


Niveauopdelt træning i Hald Ege MTB

- Find den rette klinge!


Træning og turkørsel i Hald Ege MTB er niveauopdelt i op til 5 niveauer, som er navngivet efter cykel-klinger.
Der er træning torsdag kl. 18.30-ca. 20.30 og Søndag kl. 9.30-ca.11.30.

I sommerhalvåret er der turkørsel med indbygget tekniktræning om torsdagen og om søndagen er det primært turkørsel. I vinterhalvåret bytter vi rundt således vi kan udnytte lyset om søndagen til at træne teknik og torsdagens tur mest bliver turkørsel
Som oftest planlægger vi 3-4 organiserede teknikkurser i løbet af året hvor der bliver gået ekstra i dybden med de tekniske aspekter.


Find det niveau der passer dig bedst.
Tjek med din træner eller nogle af de andre deltagere. En del ryttere skifter lidt frem og tilbage på niveauerne alt efter dagsformen.


• Klinge 1 (Begynder)
• Klinge 2 (Let-øvet)
• Klinge 3 (Let-øvet til øvet)
• Klinge 4 (Øvet-meget øvet)
• Klinge 5 (Meget øvet/super-motionist)


KLINGE 1:
For dig der:
• Er begynder på MTB eller ganske let-øvet.
• Har behov for at lære det helt basale vedr. cykling på MTB i terræn.
• Har holdt en lang pause og trænger til at komme stille og roligt i gang igen, få genopfrisket din fysiske form og tekniske færdigheder.
Holdet er også for dig, som er på vej i skoven for første eller anden gang, og som måske har brug for hjælp til, hvordan og hvornår du skifter gear, kører op og ned ad bakke, kører sving, placerer dig på cyklen og andre basale ting. Du vil måske opleve, at deltagernes kondition er meget forskellig. Nogle har f.eks. løbet meget, før de begyndte at cykle. Andre har ikke motioneret før. Det udligner sig som regel efter nogle måneders træning. Du skal IKKE frygte, at du ikke kan følge med - vi venter altid!
Du rykker op på Klinge 2 (hvis du har lyst), når din fysik kan klare et større pres (du er i form til at køre ca. 1,5 time i skoven i moderat tempo), samtidig med, at du føler dig nogenlunde tryg på singletrack og har grundteknikken nogenlunde på plads.
Tag evt. en snak med din træner, om du er klar til at rykke videre.


KLINGE 2:
For dig der:
• Har de grundlæggende, tekniske færdigheder på plads.
• Føler dig tryg på de fleste af skovens singletracks.
• Er i nogenlunde fysisk form og kan køre ca. 1,5-2 timer i moderat tempo (med pauser).
• Vil have det sjovt samtidig med, at du dyrker god motion.
• Måske har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i motionsløb.
Vi holder pauser og samler op de steder, hvor det er naturligt og kører med en bagstopper, så vi får alle sikkert gennem skoven og med tilbage.
Du rykker op på Klinge 3 når du mestrer de tekniske færdigheder, der skal til for at kunne køre de fleste af skovens singletracks i et sikkert og stabilt tempo og gerne vil udfordres mere konditionsmæssigt. Flere af vores ryttere skifter lidt mellem Klinge 1 og 2 alt efter dagsformen.
Tag evt. en snak med din træner, om du er klar til at rykke videre.


KLINGE 3:
For dig der:
• Har de grundlæggende, tekniske færdigheder på plads.
• Føler dig tryg på de fleste af skovens singletracks.
• Er i fysisk form til at køre ca. 1,5-2 timer i moderat tempo.
• Vil have det sjovt samtidig med, at du dyrker god motion.
• Gerne vil udfordres både teknisk og fysisk og ikke afskrækkes af moderat intervaltræning og fartleg.
• Måske har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i motionsløb.
Vi kører ud sammen og hjem sammen. Vi samler op de steder, hvor det er naturligt og kører som regel med en bagstopper.
Du rykker op på Klinge 4, når du er i god fysisk form og mestrer de tekniske færdigheder, der skal til for at kunne køre de fleste af skovens singletracks i et godt og vedvarende tempo. Flere af vores ryttere skifter lidt mellem Klinge 3 og 4 alt efter dagsformen.
Tag evt. en snak med din træner, om du er klar til at rykke videre.


KLINGE 4:
For dig der:
• Har så meget tjek på teknikken at du kører sikkert og med et fint flow på langt de fleste af områdets singletracks og øvrige spor.
• Er i god fysisk form og kan køre ca. 2 timer i godt tempo uden nævneværdige pauser.
• Ikke skræmmes af moderat intervaltræning, fartleg og andre fysiske udfordringer.
• Vil have det sjovt samtidig med, at du dyrker fed motion.
• Måske har lyst til at dygtiggøre dig og køre motionsløb.
Vi holder de nødvendige pauser undervejs og samler op de steder, hvor det er naturligt. Kører som regel med en bagstopper, så alle kommer sikkert ud og hjem.
Nogle af vores ryttere skifter lidt mellem Klinge 3 og 4 eller 4 og 5 alt efter dagsformen og de øvrige deltageres niveau.
Tag evt. en snak med din træner, om du er klar til at rykke videre.


KLINGE 5:
For dig der:
• Er i meget god fysisk form og gerne vil udfordres på teknikken og fysikken.
• Måske har lyst til at køre motionsløb (XCM/XCO).
• Kan - og har lyst til at - give den fuld gas i et par timer eller mere.
• Gerne vil intervaller og tempo-fartleg i sporet.
• Kører sikkert og med overbevisende flow over og omkring alle sporenes udfordringer.
• Vil have det sjovt samtidig med, at du dyrker effektiv motion.
Nogle af vores ryttere skifter lidt mellem Klinge 4 og 5 alt efter dagsformen og de øvrige deltageres niveau.
Tag evt. en snak med din træner, om du er klar til Klinge 5.

 

 

 

Rolsted Viborg er hovedsponsor til løbet

Generalforsamling 2023
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling tirsdag den 18. april 2023 kl....
Senior gymnastik - Tilmelding til nyt hold 2023/2024 er åben.
Her kan du nemt tilmelde dig senior gymnastik onsdag fra kl. 10.00 - 11.00 i Hald...
Badminton bliver til multisport
Fredagens børnebadminton bliver fremover til aktiviteten multisport med fokus på...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    Ravnstrupvej 35    8800 Viborg    Tlf. 8664 7368    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT