Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
Galleri
MTB for børn
Hold og træningstider
Udvalg
Kontingent
Tilmelding
Find dit hold
SPONSORER


MTB i Hald Ege

 

Mountainbike er god og sjov motion

Hald Ege MTB er en aktiv og dynamisk afdeling i Hald Ege-Ravnstrup KFUMs idrætsforening med over 300 medlemmer, kvinder som mænd, der elsker at cykle i naturen omkring Viborg, hvor naturen byder på et ret fedt mountainbike-terræn. Vi har et enestående socialt fællesskab med mange arrangementer, og du vil opleve at blive en del af et stort og positivt netværk. Alle kan træne i Hald Ege MTB, uanset alder og træningsniveau. Vi har udfordringer til både nybegyndere og hard-core MTB´ere.

 

Se mere om vores børne- og voksentræning her:

 

Vil du være medlem?

Som potentielt medlem har du mulighed for at køre med til vores træninger 4 gange før du beslutter, om du vil melde dig ind. Du får også adgang til vores lukkede Facebook-forum med over 300 medlemmer. Her er der stor aktivitet, og du kan altid finde nogen at køre med på dit eget niveau uden for de arrangerede træninger. Forummet giver desuden adgang til klubbens træningsprogrammer og info om diverse arrangementer og sporbygningsdage.

 

Frivilligt arbejde = masser af muligheder for fællesskab

Klubben arbejder i tæt samarbejde med Viborg Trail Arena på til stadighed at udbygge, forbedre og vedligeholde MTB-sporene omkring Viborg. Desuden har klubben sin egen teknikbane, der tillige vedligeholdes af klubben. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at deltage aktivt i spordage, vedligeholdelsesarbejder samt andre frivillige aktiviteter; f.eks. at hjælpe til klubbens (eller andre klubbers) løb, være aktiv i klubbens udvalg med mere. Det giver et enormt netværk både lokalt og regionalt.


Anmod om at blive medlem af Facebook-forummet her. 

Forummet er for betalende medlemmer. Er du endnu ikke medlem af klubben, kan du være i forummet i en måned, før du beslutter dig for eventuelt medlemsskab.

 

Kontingentet er kun kr. 500,- årligt for voksne og kr. 350,- for børn. Kontingentet går til træneruddannelse, vedligehold af faciliteter, fælles MTB ture, medlemsaktiviteter og meget mere.

 

Lyder det spændende, er det noget for dig eller dit barn?

Mød op og prøv at rulle med til en træning eller kontakt:

Formand for MTB afdelingen

Finn Christensen Mail: fch@ga-hansen.dk

Tlf. 40 15 85 33

 

Tilmeld dig her


Generalforsamling 2024
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 kl....
Generalforsamling 2023
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling tirsdag den 18. april 2023 kl....
Senior gymnastik - Tilmelding til nyt hold 2023/2024 er åben.
Her kan du nemt tilmelde dig senior gymnastik onsdag fra kl. 10.00 - 11.00 i Hald...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    Ravnstrupvej 35    8800 Viborg    Tlf. 8664 7368    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT